Behandlere

...er dem, vi trygt henvender os til, når noget gør ondt eller er lidt anderledes, end vi synes, det skal være. Værdierne er ofte bløde og runde og handler om kontakt mellem mennesker (eller dyr).

På Iværksætteruddannelsen får du styr på de mere kantede ting som skat og moms.

Det giver energi og overskud at have styr på det sidste, så du kan koncentrere din tid og dine kræfter om det første.

Her kan du læse lidt om, hvad andre behandlere har fået ud af at følge iværksætteruddannelsen.

Anja Bisgaard Engelund, Dyrlægehuset Engelund, Pandrup

- Jeg har lært om personlig fremtræden og har fået en masse brugbar inspiration fra de mange, dygtige oplægsholdere.
Læs mere

Undgå mange faldgruber

- Iværksætteruddannelsen har betydet, at jeg er sprunget over mange faldgruber ved at åbne egen virksomhed, siger dyrlæge Anja Bisgaard Engelund, der åbnede Dyrlægehuset Engelund i Pandrup 1. juni 2013.

Efter at have afsluttet Trin 2 fortsætter hun direkte på Trin 3, primært på grund af det fantastiske netværk hun har opbygget på Trin 2.

- Jeg har fået nogle rigtig gode bekendtskaber. Vi har en god dialog, og alle kommer med forslag til løsninger. Eksempelvis spurgte jeg, hvad der får folk til at vælge en dyrlæge. Nogle sagde beliggenheden, andre prisen og atter andre, at de kan tale med dyrlægen, siger Anja Bisgaard Engelund, der også lægger vægt på de mange værktøjer, hun har fået og kan se frem til.

- Jeg har eksempelvis en rød tråd i forretningen fra begyndelsen, jeg har lært om personlig fremtræden og har fået en masse brugbar inspiration fra de mange, dygtige oplægsholdere, siger Anja Bisgaard Engelund.

Betina Baunsgaard, Baunsgaard Wellness

- Pludselig faldt alle brikkerne på plads, og jeg kunne se det hele for mig. I løbet af et kvarters tid havde jeg min forretningsplan fiks og færdig.
Læs mere

Gør det, du brænder for

”Gør det, du brænder for. Så får din mand en glad kone og dine børn en glad mor”.  Sådan lød et af de mange råd, som Betina Baunsgaard, indehaver af Baunsgaard Wellness i Tårs, fik, mens hun gik på Iværksætteruddannelsen.

Hun er en af de mange kursister, der har etableret virksomhed under/efter kurset. Dermed er en 10-12 år gammel drøm gået i opfyldelse, og både mand og børn har fået en glad kone og mor.

Jette Rasmussen, direktør for Infolink Kurser, spiller også en stor rolle, fordi hun i løbet af knap fem minutter fik Betina Baunsgaards hjernevindinger vredet i den rigtige retning.

- Pludselig faldt alle brikkerne på plads, og jeg kunne se det hele for mig. I løbet af et kvarters tid havde jeg min forretningsplan fiks og færdig. Jette Rasmussen er ganske enkelt fantastisk. Hun er både god til at strukturere og peppe op, siger Betina Baunsgaard, der efter en omvej nu er nået i mål.

Betina Baunsgaard ville egentlig have været fysioterapeut, men blev ikke optaget på skolen. Hun uddannede sig derfor til social- og sundhedshjælper, og har selv betalt sin uddannelse til lægeeksamineret fysiurgisk massør.

- Jeg har altid elsket at give andre massage – helt tilbage i folkeskolen. Nu er det endelig blevet til noget, siger Betina Baunsgaard, der varmt anbefaler alle, der drømmer om at blive selvstændige, at tage Iværksætteruddannelsen.

Hun har selv har fået en masse ud af uddannelsen.

- Eksempelvis har jeg lært at tage hensyn til, at jeg er sådan en, der helst går med både livrem og seler. Jeg arbejder derfor stille og roligt min forretning op, mens jeg passer mit arbejde som handicaphjælper ved siden af, siger Betina Baunsgaard.

Kiki Borup, Hair By K

- Iværksætteruddannelsen fjernede min frygt og gav mig en stor pose selvtillid. Det var superfedt - Jeg kom hjem hver eneste dag med ideer og lyst til at begynde.
Læs mere

Frygten forsvandt

Kiki Borup, Nørresundby, tog på iværksætteruddannelsens Trin 1+2 for at finde ud af, om livet som selvstændig frisør er noget for hende. Egentlig regnede hun med at blive skræmt fra vid og sans, men…

- Jeg kom hjem hver eneste dag med ideer og lyst til at begynde, så jeg er i fuld gang med alle forberedelserne til at åbne min egen salon i Nørresundby, siger Kiki Borup, der i tilgift fik en stor pose selvtillid og engagement samt et godt netværk.

- Det var superfedt. Især møderne med Infolink Kursers direktør Jette Rasmussen og salgsrådgiver Per Topp har stivet mig gevaldigt af. Uafhængigt at hinanden sagde de noget i retning af: ”Du kan og skal en masse”, siger Kiki Borup, der også har fået ideer til andre forretningskoncepter.

- Muligheder er der nok af, og på et tidspunkt vil jeg udforske dem nærmere, siger Kiki Borup.

Malene Precht, Massage Jammerbugt

- Iværksætteruddannelsen gav mig mod til at blive selvstændig, og jeg ville ikke være nået så langt, som jeg er, uden de redskaber, jeg har fået med mig på uddannelsens to første trin.
Læs mere

Jeg fik mod til at gå i gang med eget firma

- Iværksætteruddannelsen gav mig mod til at blive selvstændig, og jeg ville ikke være nået så langt, som jeg er, uden de redskaber, jeg har fået med mig på uddannelsens to første trin. Derfor er det helt naturligt for mig, at fortsætte på Trin 3, for jeg skal ikke gå glip af noget siger lægeeksamineret massør Malene Precht, der er indehaver af Massage Jammerbugt i Aabybro.

Hun har lært en masse ting, som hun kan bruge i sin virksomhed og har fået et solidt og uundværligt grundlag at bygge videre på.

- Det er meget inspirerende at nogle brænder for, at vi hver især kommer godt i gang med vores virksomheder. Desuden har jeg fået et fantastisk netværk, hvor vi hjælper hinanden, og vi altid får svar på vores spørgsmål, siger Malene Precht.

Hun er især glad for, at hun har lært tingene stille og roligt og i takt med, at hun har bygget sit firma op.

- Det allerbedste er, at jeg er blevet tvunget til at tænke over, hvad jeg nu skal for at komme videre, siger Malene Precht.

- Selvfølgelig skal jeg på Trin 3. Jeg skal nemlig ikke gå glip af noget.

Mette Drustrup, Mettes Fodbehandling

- Iværksætteruddannelsen har givet mig den selvtillid, der skal til for at drive egen virksomhed. Jeg har fået en rygsæk fuld af brugbare redskaber, som er rar at have med.
Læs mere

Jeg fik selvtillid til at gå i gang

- Iværksætteruddannelsen har givet mig den selvtillid, der skal til for at drive egen virksomhed. Jeg har fået en rygsæk fuld af brugbare redskaber, som er rar at have med, siger lægeeksamineret fodbehandler Mette Drustrup, der er indehaver af Mettes Fodbehandling i Aabybro.

Hun anbefaler alle, der enten overvejer at blive selvstændige eller allerede er i gang, at melde sig til Infolink Kursers Iværksætteruddannelse.

- Det er supergodt. Jeg har eksempelvis lært rigtig meget om markedsføring, regnskaber, personlig fremtræden og hvordan jeg sælger mig selv bedst. Desuden har jeg fået et fantastisk netværk, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi har oprettet en Facebook-gruppe, så selvfølgelig skal jeg da fortsætte på Trin 3, siger Mette Drustrup.

Tina Machholm Mortensen, hudpleje

- Det er et knaldhamrende godt kursus. Jeg er meget imponeret over, hvor meget hjælp der er at hente. Jeg har fået en lun overfrakke og føler mig godt klædt på.
Læs mere

Professionalisme giver overblik

Interessante og professionelle oplægsholdere, der kommer ind på alle facetter af at etablere egen virksomhed giver et godt overblik over livet som selvstændig. Det mener hudterapeut Tina Machholm Mortensen, Aalborg, der har deltaget i Iværksætteruddannelsens Trin 1+2 i Aalborg.

- Det er en knaldhamrende god uddannelse. Jeg er meget imponeret over, hvor meget hjælp der er at hente, siger Tina Machholm Mortensen, der har arbejdet som privat dagplejer i seks år, men nu er tiden inde til, at hun gerne vil tilbage til sit fag og bruge sin uddannelse som hudterapeut.

Hun arbejder nu målrettet på at blive selvstændig med egen klinik med hudpleje og salg af hudprodukter.

- Undervisningen er meget aktiv, og du bliver tvunget til at gennemtænke din situation, og der er meget at tænke over, når du vil være selvstændig. Det er også rart at blive bekræftet i, at du er så god, at du godt kan gå i gang. Jeg anbefaler andre at tage på Iværksætteruddannelse, hvis de overvejer at blive selvstændige. Jeg har fået en lun overfrakke og føler mig godt klædt på, siger Tina Machholm Mortensen.

"Jeg kunne ikke have gjort det uden Iværksætter-uddannelsen"

Læs hvad deltagerne siger her >>

Holdoversigt

Find kommende hold

- tæt på dig

Få masser af gratis råd og inspiration

Kom med >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

25 gode råd