Mad og drikke

...uden det dur helten ikke... Der skal brændstof til systemet, så der vil alle dage være et behov for nogen, der skaffer mad på bordet - både derhjemme, og når vi skal ud af huset.

Der findes mennesker, der kan skabe kunst på en tallerken, og andre, der har et talent for at dyrke fantastiske råvarer. Nogle elsker at skabe de hyggelige rammer om måltidet, og andre kommer på banen, når maden skal være "på hjul".

Fælles for dem alle er, at der ligger mange timer og mange regnestykker bag et succesfuldt slutprodukt. Branchekendskab er vigtigt! - og så skal der noget rådgivning til for at få styr på resten.

Læs her, hvad nogle af Nordjyllands madekvilibrister har fået ud af at tage Iværksætteruddannelsen.

Asbjørn Børgaard, kaffeimportør

- På Iværksætteruddannelsen er der altid noget, der kan bruges. Det sørger mangfoldigheden af eksperter for.
Læs mere

Noget kan altid bruges


- Det bedste ved Iværksætteruddannelsens Trin 1+2 er den mangfoldighed af eksperter, der kommer med god og brugbar input. Der er altid et eller andet, som kan bruges, siger Asbjørn Børgaard, der også roser kurset for at bibringe gode redskaber og viden om livet som selvstændig.

Han er med i en gruppe, der importerer specialkaffe. Faktisk er gruppen den eneste, som importerer Ganoderma lucidum-kaffe, på det danske marked.

- Det er en sundere kaffe, der indeholder mindre koffein end andre kaffer og den kinesiske svamp Ganoderma lucidum, der indeholder en masse godt. Kaffen er Arabicabønner fra Malaysia, siger Asbjørn Børgaard, der allerede har solgt kaffen på messer – med godt resultat.

- På holdet var det også interessant at møde folk inden for egen branche. Det giver muligheder for at samarbejde. Desuden har jeg fået et godt netværk og information om, hvordan jeg kan udvide mit netværk endnu mere, siger Asbjørn Børgaard, der absolut kan anbefale andre, der påtænker at blive selvstændige, at tage på Iværksætteruddannelsen.

Lisbeth Gade, Gadekøkkenet

- Det var kanongodt. Jeg kunne altid få svar på det, jeg gik og tumlede med. Jeg blev hele tiden holdt fast på de ting, som er vigtige at arbejde
Læs mere

Firmaer kommer godt i gang med Infolink Kurser

- Min virksomhed var slet ikke blevet til det, den er i dag, hvis jeg ikke havde taget Iværksætteruddannelsen, konkluderer Lisbeth Gade, indehaver af Gadekøkkenet i Biersted ved Aabybro.

Gadekøkkenet laver og leverer mad til hjemmeboende pensionister, til kommunale institutioner i Jammerbugt Kommune (rådhuse, skoler, børnehaver m.fl.) og festmad (buffeter) til private og foreninger. Virksomheden er i løbet af kort tid vokset til 10 ansatte udover Lisbeth Gade.

Gennem Iværksætteruddannelsen kom Lisbeth Gade i forbindelse med Væksthus Nordjylland og igennem væksthuset med Teknologisk Institut, hvorfra hun nu får konsulenthjælp til at udvikle Gadekøkkenet yderligere.

Grum start

Lisbeth Gades liv som selvstændig fik en grum begyndelse. Hun blev nemlig fyret, da Jammerbugt Kommune nedlagde sine køkkener, fordi maden blev udliciteret. Hun var souschef på det tidspunkt og havde arbejdet for kommunen i 20 år.

- Jeg tænkte mig om en dags tid og meldte mig til Iværksætteruddannelsens første trin og tog Trin 2 sideløbende. Jeg begyndte i november og etablerede Gadekøkkenet 1. februar. Mens jeg byggede min virksomhed op, fortsatte jeg på Trin 3 og afsluttede med eksamen, fortæller Lisbeth Gade, der varmt kan anbefale kurserne.

Gode råd

Hun fik nemlig al den støtte og brugbar rådgivning og sparring, hun skulle bruge fra underviserne og medkursisterne.

- Det var kanongodt. Jeg kunne altid få svar på det, jeg gik og tumlede med. Jeg blev hele tiden holdt fast på de ting, som er vigtige at arbejde med, når man begynder som selvstændig. På Trin 3 fik jeg støtte til at holde gang i udviklingen, så fokus ikke kun ligger på driften, men at jeg også har et fremtidsscenarie for øje. Det har jeg fortsat for mit indre blik, siger Lisbeth Gade, der dog kun vil røbe, at det omhandler vækst.

"Jeg kunne ikke have gjort det uden Iværksætter-uddannelsen"

Læs hvad deltagerne siger her >>

Holdoversigt

Find kommende hold

- tæt på dig

Få masser af gratis råd og inspiration

Kom med >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

25 gode råd