Hvem er vi?

Bag Iværksætteruddannelsen står en hel masse ildsjæle, der alle brænder for at give dig den bedste start på livet som iværksætter.

Din faste kontakt gennem uddannelsen er Infolink Kurser. Det er Infolink Kurser, der står for alt det praktiske omkring afviklingen; tilmeldinger, information, booking af oplægsholdere og en masse andet bagvedliggende. Og så er det Infolink Kurser, der har samlet en række stærke koordinatorer, som er limen, der holder det hele sammen på uddannelsen. De sørger for, at du bliver taget godt imod og fulgt igennem uddannelsen, så du står for enden af forløbet med en masse ny bagage i kufferten.

Hver eneste koordinator har eller har haft egen virksomhed og ved, hvad det vil sige at være selvstændig - at gennemleve processen og tage springet. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til din koordinator – både i løbet af undervisningsgangene eller på mail eller telefon ind imellem.

Nedenfor kan du læse om hver af koordinatorer - med Jette Rasmussen i toppen for teamet af ildsjæle, der brænder for iværksætteri.

Jette Rasmussen

Direktør, Infolink Kurser 

70 200 903

jr@ivaerksaetteruddannelsen.dk

Om Jette

Ildsjælen bag Iværksætteruddannelsen

Infolink Kurser er synonymt med Jette Rasmussen. Det er hendes hjertebarn, og det hun virkelig brænder for. I Jette Rasmussen finder man en sparringspartner med hjerte og forstand på rette sted. Som virksomhedsejer kan du bruge Jette Rasmussen til at komme i gang og blive holdt i gang – med fokus på både dig og din virksomhed.

For Jette Rasmussen handler det om det hele menneske – om at få hjulpet iværksættere godt i gang og yde hjælp og sparring, så det hele menneske kan rumme hele virksomheden. Med Jettes egne ord:

"Fra jeg startede virksomhed i 1989, har hundredvis af mennesker betroet mig deres drømme. Den verden, de har beskrevet igennem deres visioner, er en verden, som jeg ønsker at leve i. Derfor er det et mål og et brændende ønske at hjælpe mennesker med at realisere deres drømme.

Jeg betragter mig selv som en ildsjæl. Når der er noget, jeg brænder for, går jeg ind for det 100%. I mit professionelle virke vil jeg gerne være med til at præge den generelle erhvervsfremme i Nordjylland - ja, gerne i hele Danmark,men man skal jo starte et sted. Jeg vil gerne starte med det enkelte menneske - den enkelte virksomhed - den enkelte idé. I min verden er ingen drøm for stor, og det vil jeg hjælpe iværksætteren med at rumme.

Jeg arbejder som vejleder, mentor og sparringspartner for iværksættere, der vil ud over stepperne på fornuftig vis og sætte handling bag alle ordene."

Uddanner fremtidens ejerledere

Jette Rasmussen blev kåret som Årets Nordjyske Erhvervskvinde 2007, fordi hun bærer en del af æren for, at det går nordjyske iværksættere så godt. Siden 1996 har hun uddannet iværksættere til at klare sig som selvstændige erhvervsdrivende. De seneste år har 300-500 iværksættere og ejerledere hvert år benyttet sig af Infolink Kursers uddannelser, som på en kompetent og jordnær måde ruster dem til fremtiden. 

Handling bag ordene

Jette Rasmussen har desuden sat sine fingeraftryk på den generelle erhvervsfremme i Nordjylland. Jette sætter pris på at netværke med alle - ingen går forgæves til hende, hvad enten det drejer sig om at afprøve ideer eller komme videre og få sat handling bag ordene. Ingen idé er for vild, og ingen drøm er for stor. 

Ildsjæl med sparringspartnere

Jette Rasmussen er en ildsjæl med en dybt professionel tilgang til tingene og har altid både hjerte og forstand med i alt, hvad hun foretager sig. Jette har benyttet mentorer og sparringspartnere undervejs i hele sit karriereforløb, og i dag er Jette Rasmussen selv mentor og sparringspartner. Hun har således givet sparring og vejledning til over 2000 iværksættere og selvstændige.

Baggrund

Jette Rasmussen blev cand. jur. allerede som 22-årig efter at have færdiggjort jurastudiet på fire år. Derefter arbejdede hun i to år som advokatfuldmægtig, indtil hun i 1989 etablerede sig som selvstændig med Infolink Kurser. Hun uddanner sig løbende og har bl.a. taget en HD i organisation. Derudover efteruddanner hun sig løbende ved hjælp af faglitteratur, møder, kurser og sparringssamtaler. Emnerne spænder bredt: ledelse og organisation, innovation og kreativitet, strategi, arbejdsmarkedsforhold, formidling, markedsføring, salg og psykologi - alt sammen emner, der kommer deltagerne på Iværksætteruddannelsen til gode, når hun på engageret vis rådgiver og underviser på holdene!

Kim Mouritzen

Chefkonsulent og kursusleder

30 401 006 / 70 200 903

kimmouritzen@mail.dk

Om Kim

Kim Mouritzen har mange års international erfaring med ledelse, fødevarer, dagligvarer, salg og marketing. Han kommer bl.a. fra stillinger som koncerndirektør hos DKI Group, salgsdirektør hos Nordex Food og direktør i Foreningen Fiskebranchen, hvor han sammen med Minna & Gunnar fik danskerne til at spise mere fisk. Derudover har han været vicedirektør på et delvist danskejet mejeri i Mellemøsten og marketingchef i Mejeriforeningen, hvorfra Karolines Køkken og markedsføringen af LURPAK smør i sin tid udsprang.

Kim er i dag selvstændig og beskæftiger sig med bestyrelsesarbejde, interim ledelse og virksomhedsrådgivning med SMV´er som speciale, og han er desuden partner i HOYER-rekruttering samt medlem af Board Partner. Han har endvidere undervist flere hold i strategi på Iværksætteruddannelsen i Aalborg.

 

Per Topp

Kursusleder og oplægsholder

70 200 903

pt@infolinkkurser.dk

Om Per

Min rolle hos Infolink 

Tovholder og igangsætter, så drømmene som iværksætter bliver realistiske, vedkommende og tydelige.

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Det giver mig energi og ideer -  og så er det vildt fedt at mærke den entusiasme, iværksætterne ligger for dagen.
Den begejstring kan man godt glemme, når man selv er i drift. Arbejdet med iværksættere minder mig om, hvorfor jeg selv startede op.

Tre skarpe fra mig til dig - som iværksætter:

  • Tænk professionelt fra starten – stol på dit koncept.
  • Sæt din pris korrekt – fokusér på, hvorfor kunden skal vælge dig – det skal ikke være grundet prisen.
  • Erkend dine styrker og begrænsninger.

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i foråret 2010 med virksomheden Salgsrådgivningen, som er specialiseret i at formidle salgsteknikker, så de forstås, virker og skaber resultater.

Jeg arbejder som ekstern salgschef og motiverende salgscoach og holder foredrag/peptalks for virksomheder, der trænger til begejstring og konkrete redskaber.

Læs mere på pertopp.dk

Janni Rahbæk

Chefkoordinator 

70 200 903

janni@infolinkkurser.dk

Om Janni

Min rolle hos Infolink 

Jeg fungerer som oplægsholder og rådgiver på dagholdene, og i det daglige hjælper jeg med administration og koordinering. Derudover fungerer jeg som projektleder ved behov.

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Der er altid masser af energi og overskud at hente i arbejdet med udvikling af iværksættervirksomheder. Iværksætterne, jeg møder, er typisk enormt engagerede og passionerede omkring deres ideer, og det har en stor, smittende effekt. Derfor elsker jeg også at hjælpe iværksættere godt på vej og guide dem ud fra deres individuelle erfaringer og kompetencer.

To skarpe fra mig til dig - som iværksætter:

Husk at inddrage familien og sørg for at planlægge fremadrettet – alene og sammen med familien.

Lad aldrig nogen fortælle dig, at noget ikke kan lade sig gøre – du er måske den første, der lykkes!

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i 2005. I 2014 slog jeg min virksomhed sammen med min mands i dét. der i dag hedder Rahbæk Business. Mit primære område er forretninsudvikling og markedsføring i praksis. Med fokus på at tiltrække kunder og skabe stærke relationer til dem. Dét der populært hedder Attraction Marketing og Relationship Marketing. Derudover arbejder jeg med personlig effektivitet, som jeg også holder oplæg om på Iværksætteruddannelsens Trin 1+2 og Trin 2. I øjeblikket arbejder vi på at skabe en webside, hvor vi deler ud af vores erfaringer og tips til at styrke din forretning. Du kan følge med på www.rb-branding.dk 

Christian Fuglsang

Kursusleder

70 200 903

christian@infolinkkurser.dk 

Om Christian

Min rolle hos Infolink 

Jeg fungerer som både oplægsholder og kursusleder hos Infolinkkurser. 

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Det er utrolig givende at arbejde med iværksættere og derfor elsker jeg det. Den ambitiøse og passionerede handlekraft jeg møder, er inspirerende ud over alle grænser. At få mulighed for at følge en idé fra første spirende tanke, til et endeligt produkt er en fornøjelse uden lige. Kan jeg samtidig hjælpe disse iværksættere på rette vej, er min lykke gjort.

Tre skarpe fra mig til dig - som iværksætter:

  • Find et reelt problem du kan løse. Alle problemer har en løsning, men ikke alle løsninger har et problem. Sørg derfor for, at din målgruppe rent faktisk har et problem. 
  • Test dine antagelser - hurtigt. Du har ikke uanet ressourcer, så derfor skal du agere hurtigt. Foretag små eksperimenter, der kan teste dine oprindelige antagelser, omkring målgruppe, prissætning mm.
  • Skift gerne til Plan B - eller C. Det er sjældent Plan A viser sig at være den rigtige. Vær derfor ikke bange for at skifte til Plan B eller C.

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i 2015, hvor jeg startede et rådgivnings firma med speciale i Lean Startup. Her hjælper jeg iværksættere og etablerede virksomheder i gang med Lean Startup, gennem foredrag og workshops. Tidligere har jeg arbejdet med en række projekter indenfor softwareverdenen, hvor jeg blandt andet har udviklet hjemmesider i det kendte CMS - WordPress. 

Se mere om hvad jeg laver på christianfuglsang.dk

 

Sanne Dollerup

Marketingkonsulent

Tlf. 70 200 903

sd@ivudd.dk

Om Sanne

Min rolle hos Infolink 

I den tid, jeg har arbejdet med Infolink, har jeg blandt andet haft fingrene i deres markedsføringsstrategi, grafiske design og tekstforfatning. Samtidig har jeg fungeret som koordinator på Iværksætteruddannelsen. Nu er jeg desuden tilknyttet som kommunikationsekspert, hvor jeg primært rådgiver om konceptudvikling, målgruppeforståelse og emotionel markedsføring.

Jeg elsker at arbejde med iværksættere!

Iværksættere er passionerede, inspirerende og ambitiøse. De går målrettet efter succes, og de lader sig aldrig nøjes.

Tre skarpe fra mig til dig - som iværksætter:

  • En god kommunikationsstrategi er altafgørende, hvis der skal være en målbar effekt af din markedsføringsindsats. Her finder du ud af: dit koncept, budskab, målgruppe, medieplatforme osv.
  • Lær din målgruppe at kende, så du ved, hvad der motiverer dem. Når du ved det, så ved du også, hvordan du skal overtale dem til at købe dit produkt.
  • Vi mennesker træffer beslutninger baseret på, hvad der føles rigtigt. Derfor skal du kommunikere emotionelt (følelsesmæssigt) til din målgruppe. Det gøres typisk gennem sanserne.

Min virksomhed

Jeg blev selvstændig i 2009, hvor jeg startede reklamebureau sammen med to medstuderede. Vores mål var at opbygge en kundedatabase i løbet af studietiden, så vi kunne starte som selvstændige umiddelbart efter endt studie. Det lykkedes heldigvis, så jeg arbejdede fuld tid i reklamebureauet i et år.

Herefter blev jeg opfordret til at søge en ph.d. på Aalborg Universitet i ”Strategisk markedsføring”. Det besluttede jeg mig for at søge, så jeg har nu været i gang med min ph.d.-afhandling i to år. I forbindelse med min forskning har jeg valgt at starte designbureauet Proemotion, hvor jeg primært rådgiver butikker og webshops i strategisk markedsføring, konceptudvikling og kundeadfærd. 

Proemotion er et designbureau med fokus på retailing og shopping. Jeg kan fortælle, hvorfor dine kunder køber, hvad de vil have, og hvordan du giver dem det.

Se mere om, hvad Proemotion laver - på proemotion.dk

Tina Kramer

Kursusleder

70 200 903

tk@infolink-kurser.dk 

Om Tina

Min rolle hos Infolink 

Som kursusleder for Infolink er jeg din kontaktperson hos iværksætteruddannelse i forbindelse med den del af uddannelsen, som du er deltager på. Her binder jeg trådene sammen og tager fat på de udfordringer, der er aktuelle for netop dit iværksætterhold. Jeg har selv gennemført Iværksætteruddannelsen, og har stor indsigt i hele processen fra den spæde idé til videreudvikling og ekspansion af virksomheden, og jeg glæder mig til at hjælpe dig godt på vej.  

Tre skarpe fra mig til dig - som iværksætter:

  • Vær professionel fra start!
  • Husk balance mellem privatliv og arbejdsliv!
  • Find en mentor, der kan vejlede dig! 

Min virksomhed

Jeg startede i 2006 virksomhed sammen med min mand. En virksomhed, der i dag beskæftiger 3 personer fuld tid. 

Kramer Moltke Restaurering & Konservering er med til at bevare historien for eftertiden. Udover selve arbejdet med restaurering og konservering afholder vi også kurser og foredrag, da formidling er en stor del af vores arbejde. 

 

"Jeg kunne ikke have gjort det uden Iværksætter-uddannelsen"

Læs hvad deltagerne siger her >>

Holdoversigt

Find kommende hold

- tæt på dig

Få masser af gratis råd og inspiration

Kom med >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

25 gode råd