Administrativt bøvl!

Skrevet af: Hans Peter Wolsing d. 07-05-15
Tags: iværksætteri, moms, administrativt bøvl

Gæsteblog af Hans Peter Wolsing, iværksætterkoordinator, Væksthus Nordjylland

www.vhnordjylland.dk

Kan et blogindlæg være en overspringshandling? Det tror jeg, for den her er skrevet en lørdag, hvor der er momsafregning mandag, og hvor jeg - lige som mange andre selvstændige - sidder og kæmper med momsregnskabet!

Jeg er godt nok ikke fuldtidsselvstændig - min absolutte hovedbeskæftigelse er som iværksætterkoordinator hos Væksthus Nordjylland (NiN og ViP… ikke sandt?!), men selvom det er bierhverv - et mindre landbrug - skal det jo passes det administrative….

Og i et normalt blogindlæg ville jeg så nu overgå til at beskrive, hvor slemt det administrative bøvl egentlig er.

Men det er faktisk ikke så slemt!

Jeg medgiver, at der kan findes tåbelige eksempler på mystisk administrativ praksis og urimelige krav til indrapportering, men for langt de fleste iværksættere er det faktisk ikke noget kæmpe problem.

Ta’ nu momsregnskabet og bogføringen, som jeg burde lave nu i stedet for at skrive det her….

Det går egentlig ret enkelt.  Jeg starter med at logge på min netbank, vælger min erhvervskassekreditkonto og indtaster den periode, jeg vil indlæse bogføringen fra.  Periodens længde skal ikke nævnes i denne ombæring, men for dig måske typisk for en måned eller en uges længde, hvis du har mange bilag.

Jeg trykker ”export”, vælger navn til filen og ”gemmer som” på min pc’s skrivebord.

Dernæst åbner jeg mit online regnskabsprogram, vælger ”konterbankdata”, og så indlæser den hele dyngen. Jeg skal så blot vælge ”overfør posteringer”, og med et tastetryk er et halvt års bilag.. hmm periodens bilag.. stort set bogført.

Der er tekster, beløb og det hele på, og mit job nu er alene at tilføre modkonti; altså er det privatforbrugkonto 7000 - den kan jeg udenad - eller noget, jeg mener landets øvrige skatteborgere med rimelighed kan deltage i finansieringen af :)

Efter modkonti er der naturligvis evt. kontantbetalte bilag, men da næsten alle aktiviteter - økonomiske i hvert fald - foregår via dankort, overførsel fra netbank eller betalingsservice, er det typisk ikke ret mange kontante posteringer, der fylder din lørdag.

Efter det trykker jeg ”afstem” og kører en momsopgørelse. Og det var så egentlig det.

Jeg mangler så lige at gøre 2 ting:

1. Logge på skat.dk med min Digitale iD og taste tallene ind fra min momsopgørelse  

2. Gå på netbank og betale min moms. Nogle gange kan man endda springe pkt. 2 over, hvis man skal ha’ moms tilbage, men det kan i længden ikke anbefales, for det betyder jo at din virksomhed giver underskud :)!

Er det så slemt? Nej overhovedet ikke. Jeg hører tit fra kommende iværksættere, at de frygter, at al fritid inddrages til fordel for fedtede regnskabsbøger og møder med små perfide skattefolk, der vil røntgenfotografere hele ens tilværelse….

Men det passer bare ikke :)

Så gå nu ud og nyd solen igen - jeg går tilbage til momsen.

Fristerne for indberetning og betaling finder du her!

Skriv kommentar

"Jeg kunne ikke have gjort det uden Iværksætter-uddannelsen"

Læs hvad deltagerne siger her >>

Holdoversigt

Find kommende hold

- tæt på dig

Få masser af gratis råd og inspiration

Kom med >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

25 gode råd