Vi gør en forskel

Nordjylland er netop blevet udråbt til at være den region i Danmark, der har højest overlevelsesrate blandt de nystartede virksomheder (kun 10,8% af virksomheder startet i 2013 er lukket pr. marts 2014). Det er vi stolte af!

Det viser, at Iværksætteruddannelsen og de andre støtteordninger i Nordjylland virker - hvilket vores løbende evalueringer da også viser. En nylig undersøgelse, foretaget af Aalborg Samarbejdet, viste, at ud af alle deltagere på Trin 1 i perioden 2009-2011 startede 56% virksomhed - og i foråret 2012 eksisterede 91% af disse virksomheder stadig! Det viser, at iværksætterne gennem vores uddannelse får en rigtig god start og et solidt grundlag at bygge deres virksomhed på.

Overordnet set viser evalueringen stor tilfredshed med uddannelsen

94 % af deltagerne på Trin 1 er tilfredse eller mere end tilfredse med alle aspekter af Trin 1.
93 % af deltagerne på Trin 2 er tilfredse eller mere end tilfredse med alle aspekter af Trin 2
96 % af deltagerne på Trin 1+2 er tilfredse eller mere end tilfredse med alle aspekter af Trin 1+2.
87 % af deltagerne på Trin 3 er tilfredse eller mere end tilfredse med alle aspekter af Trin 3.
98,8 % af deltagerne vil anbefale kurset til andre.

Disse resultater er vi naturligvis meget stolte af - og vi vil fortsat gøre vores bedste for at leve op til dem!

Det siger vores samarbejdspartnere om os

Vi kunne ikke opnå disse resultater uden vores gode samarbejdspartnere - og heldigvis er de også glade for vores indsats. Hans Peter Wolsing, nordjysk iværksætterkoordinator, går så vidt som til at kalde den nordjyske Iværksætteruddannelse for landets bedste:

"Det er den mest systematiske og vidtgående uddannelse – lige fra den første idé til en langsigtet strategi for den etablerede virksomhed. Den er trindelt og kan følges sideløbende med, at virksomheden udvikler sig. Det betyder, at iværksætteren og den etablerede ejerleder får nye input, når han/hun har brug for dem. Generelt set er Nordjylland længst fremme, når det gælder konkrete tilbud og gode miljøer for iværksættere."

"Jeg kunne ikke have gjort det uden Iværksætter-uddannelsen"

Læs hvad deltagerne siger her >>

Holdoversigt

Find kommende hold

- tæt på dig

Få masser af gratis råd og inspiration

Kom med >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

25 gode råd