6 ugers forløb

Iværksætteruddannelsen tilbyder dig en ramme og et indhold hjælper dig med at skabe et godt fundament.
For din iværksætterrejse

Dig og dine idéer

På Iværksætteruddannelsen har vi fokus på dig og din virksomhed. Du får sat handling bag en lang række opgaver, der alle er relevante for netop dig.

Iværksætteruddannelsen skaber således fundamentet for at:

  • Du øger mulighederne for at skabe en sund virksomhed, der vil overleve også på sigt
  • Du får udvidet og styrket dit netværk 
  • Du undgår dyrt betalte faldgruber og fejl
  • Du får viden om egne stærke og svage sider, både personlige og i virksomheden
  • Du styrker din evne til at tackle udfordringer og udnytte muligheder for udvikling
  • Du bliver bedre til at træffe de rigtige beslutninger og valg

Kort sagt et fundament, som hjælper dig med at finde den rette vej og undgå mange faldgruber, mens du bygger din virksomhed op.

For mange er uddannelsen en afklaringsproces. Nogle beslutter sig undervejs for at søge en fast stilling i stedet for, når de får klarhed over, at tidspunktet måske ikke er det rette for dem. Andre er klar til at starte egen virksomhed efter forløbet eller har måske allerede startet virksomheden op.  

Specialistrådgivning og yderligt værdifuldt netværk

Med fokus på idé- og forretningsudviklende aktiviteter og opgaver, vil du også via forløbet få opbygget et netværk af relevante og yderst kompetente rådgivere og erhvervsfolk, som vil kunne indgå i dit team af sparringspartnere fremadrettet. 

Du introduceres til relevante netværk, events og ressourcer, som har relevans for netop dig – her og nu og på sigt. Derudover vil du opbygge et netværk af ligesindede, med samme ambitioner som dig. I vil kunne hjælpe hinanden og vi har set flere indgå i konkrete samarbejder om hele eller dele af deres individuelle forretningsidéer.

Du får adgang til sparring på alle dine idéer, tanker og overvejelser – for og imod og du bliver klædt på til selv at kunne tackle alle de situationer, som du kan komme ud for som iværksætter.

Specialister som advokater og revisorer samt andre rådgivere hjælper dig med svar på dine spørgsmål.
Du kan finde en oversigt over nogle af dem her.

Du får tilgang til en online vidensbank i 6 måneder. Her finder du den fundamentale viden, som du har brug for, for at komme succesfuldt fra start med din virksomhed, få dit navn kendt og begynde at få de første kunder.  

Når du har gennemført forløbet har du været hele vejen omkring det at drive virksomhed, fået professionel sparring på din idé og en omfattende værktøjskasse med konkrete redskaber til drift og udvikling af din virksomhed. Du vil have udvidet dit netværk af dygtige rådgivere og iværksættere og erhvervsfolk.

Du får klarhed over med hvad og hvordan du skal arbejde dig videre.  

Innovationsprocessen – den røde tråd

Slår man op i ordbogen betyder innovation ”skabelse af noget nyt”… Og det er jo det al iværksætteri handler om – uanset om man har fået øje på et hul i markedet og vil skabe noget helt nyt og anderledes eller om man vil starte en type virksomhed, der findes i forvejen – så er selve den virksomhed, dine kompetencer og erfaringer, din måde at drives virksomheden på, unik. Så når du går selvstændig kaster du dig ud i innovation – skabelsen af noget nyt!

Iværksætteruddannelsen er gennemsyret af innovation – din helt egen af slagsen. Vi følger en innovationsproces, der som den røde tråd guider dig igennem en række områder og temaer og undervejs lader dig arbejde med din egen virksomhed, dine ideer og drømme – på din måde og ud fra hvad der er relevant for dig og din iværksætteridé.
Du vil igennem innovationsprocessen få udvidet dit perspektiv og potentielt også din idé, så du sikrer dig en større mulighed for at vælge rigtigt fra starten og på den måde spare vigtige ressourcer, herunder tid og penge.

Du udvikler dig selv og din virksomhed på samme tid.
Uanset om du i tanken går med overvejelser om at blive selvstændig, er i fuld gang med opstart eller har iværksættererfaringer med dig allerede, så får du plads og hjælp til at arbejde med alle dine tanker og ønsker via innovationsprocessen.

Hvad er form og indhold i praksis: 

Som kursist på Iværksætteruddannelsen får du:

  • Mulighed for start på uddannelsen hver måned 
  • En indledende afklarende samtale med vores direktør og iværksætterspecialist Jette Rasmussen. Her får du lagt fundamentet for at få absolut mest ud af forløbet.
  • Undervisnings- og arbejdsdage (100% fjernundervisning). Tidspunkt: 9-15 eller efter aftale
  • Adgang til online vidensbank i 6 måneder
  • Individuel og fleksibel undervisningsform – kan tilrettelægges op til 100% online.
  • Netværk, der tilfører værdi i form af f.eks. salg, udvikling og vejledning
  • Sparring og rådgivning med specialister og mentorer
  • Konkrete skabeloner, opgaver og øvelser, der gør dig klogere på din virksomhed og dit liv som selvstændig 

Individuel sparring

Mulighed for at få individuel sparring med eksperter og rådgivere indenfor: idé- og forretningsudvikling, strategi og forretningsmodeller, jura, økonomi og regnskab, finansiering, forsikring, salg, markedsføring, målgrupper, presse, branding, søgeoptimering, sociale medier, personlig effektivitet, relevante rådgivere indenfor områder, der vedrører din virksomhed f.eks. import/eksport, samt rådgivningsmuligheder i dit nærområde.

Hjælpsomme og relevante skabeloner

Du bliver guidet til brugbare skabeloner, der vil hjælpe dig til vigtig refleksion og overblik. Det er f.eks.: forretningsplan, markedsføringsplan og budgetter. Disse giver dig mulighed for at arbejde grundigt med din iværksætteridé, og komme rundt omkring alle de vigtigste elementer, af at kunne starte og drive din virksomhed. 

Din indsats – dit udbytte

Vi sørger for fokus på den individuelle proces der udvikler både dig og din virksomhed!
Vi guider dig – du gør arbejdet! Jo mere du lægger i processen – jo længere kommer du.
Vi står klar på sidelinjen til at sparre med dig og hjælpe dig videre når behovet opstår. Du vil få tilgang til en lang række grundlæggende værktøjer og skabeloner fra dag 1. Samt andre løbende efter behov og relevans for netop din idé.

Vi vil løbende udfordre dig og give dig specifikke opgaver, som vil udvide din horisont og give dig flere byggesten til din virksomheds fundament. Du bestemmer hvor hurtigt og dybt du arbejder – vi guider dig i den rigtige retning afhængig af den udvikling du og din idé gennemgår under forløbet.

Jo stærkere et fundament du skaber – jo større mulighed har du for at lykkes med din iværksætteridé

Vil du med på kursus?
Se hvornår vi holder kursus igen og hvornår du kan komme igang

Scroll to Top