Hvordan bruger jeg sociale medier i min markedsføring?

Skrevet af: Janne Schmidt Nielsen d. 12-10-2014
Tags: inspiration, tips og tricks, kundemagneterne, facebook, linkedin, sociale medier, twitter, pinterest, snapchat, instagram, YouTube

Facebook, Pinterest, LinkedIn, Instagram, Snapchat, Google+, YouTube. Mulighederne er mange, når talen falder på brug af sociale medier i din markedsføring. Ofte ses sociale medier som en billig måde at komme ud på, da man i de fleste tilfælde selv kan gøre det. Og det ER også ofte en billig og overordentlig EFFEKTIV måde at markedsføre sig og skaffe sig nye kunder – HVIS altså man gør det ordentligt!

 

Vi har bedt vores in house sociale medier-ekspert, Janne Schmidt Nielsen fra Den Skaeve Vinkel, der står bag Iværksætterkedlen på Facebook, om at gæsteblogge for os og dele ud af sine bedste råd. Janne fortæller:

"Det allervigtigste, du skal gøre, når du overvejer, om du skal springe ud i at bruge eksempelvis Facebook eller LinkedIn i din markedsføring, er at se på, hvem din målgruppe er, og, ikke mindst, hvilke medier DE bruger. (Til det formål kan du finde gode tips hos Kundemagneterne, der bl.a. har en gratis e-guide om emnet - læs e-guiden her).

Og mindst lige så vigtigt: Du skal finde et medie, som du SELV også kan lide og synes er sjovt at bruge! Hvis det hver gang er en kamp at finde den rigtige tone eller skabe det rigtige content – ja, så er det måske et helt andet medie, du skal bruge.  For i sidste ende kan det blive spild af både tid og penge, hvis du har valgt et medie, du egentlig ikke har den store interesse i at bruge, for så har du heller ikke gnisten til at tillære dig at bruge det optimalt.

 

MEN når det så er sagt – så kan den RIGTIGE brug af sociale medier skabe stor travlhed i butikken – og det er jo netop det, man som nystartet iværksætter håber på at få! Det helt fantastiske ved de sociale medier er nemlig, at det ikke blot handler om at skabe kunder – det handler om at skabe AMBASSADØRER (der faktisk måske slet ikke selv er potentielle kunder), og så er det DEM der skaber salg ved at anbefale dig til DERES venner. (Prøv selv at tænke efter: Hvis du skal vælge fx ny mekaniker, hvem vil du så helst gå til – en du har set en annonce for, eller en dine venner har anbefalet?)

Hvordan kommer jeg så i gang?

Først og fremmest: Når du har gennemtænkt, hvilke(t) medie(r) du gerne vil bruge i din markedsføringj, skal du tænke strategi. Her taler vi ikke om, at du skal have en omfattende plan for, at den og den dag skal jeg poste det og det, og om to måneder skal jeg have 500 følgere; nej, derimod handler det om at tænke igennem, hvad du vil GIVE dine følgere for at gøre det interessant for dem at følge dig og interagere med dig!

Prøv også at lægge mærke til, hvordan dine venner agerer på det valgte medie. Her ligger der faktisk et rigtig stort potentiale til viden om din målgruppe. Hold øje med, hvem i din vennekreds der ligner dine potentielle kunder, og følg så med i, hvad de fx deler, liker, pinner på Pinterest, kommenterer på osv. Og netop fordi de jo er dine venner, har du jo også muligheden for at spørge dem efter, hvorfor de fx har delt lige netop dét opslag eller liked lige netop dét billede frem for et andet.

 

Og så er det egentlig bare at springe ud i det og prøve dig frem – lav nogle posts, vær aktiv på mediet, så du bliver synlig, og frem for alt: Vær til stede og reager på de ting, der sker! Sørg for at svare på spørgsmål og kommentarer, der måtte komme, og vis, at du har interesse i dine likers/følgere;så får du skabt de relationer, der gør dem til ambassadører – og i sidste ende skaffer dig kunder."

Janne Schmidt Nielsen driver virksomheden Den Skaeve Vinkel, som hjælper virksomheder med at få succes på de sociale medier. Læs mere på www.denskaevevinkel.dk eller kig forbi Den Skaeve Vinkel på Facebook

Hvad skal jeg vælge?

På Iværsætterkedlen har vi det seneste par uger haft fokus på en række af de sociale medier, der bruges mest i Danmark – kig forbi og se, hvilke erfaringer vores følgere har med de forskellige medier. Og prøv så at snuse lidt omkring på medierne, og se, hvilke der vil passe til dine produkter, og hvor din målgruppe er aktiv.

Se Iværksætterkedlens indlæg om:

Snapchat

Google+

YouTube

Facebook

LinkedIn

Instagram

Pinterest

Twitter

Skriv kommentar

Vil du bare i gang?

Tilmeld dig uddannelsen >>

Få råd og værktøjer

Læs Iværksætterbloggen >>

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

29 gode råd