Succesfuld markedsføring på mikrobudget

Sanne DollerupUden kunder ingen virksomhed – så enkelt er det. Derfor skal du gøre noget for at markedsføre dig. Og faktisk er vi i dag i den heldige situation, at du kan komme rigtigt langt for få midler – hvis altså du gør det rigtigt!

Svar på de 5 spørgsmål i indlægget her – og få markedsføringssucces på mikrobudget!

 

1. Hvem er dine kunder?

Ny hjerneforskning viser, at fire ud af fem købsbeslutninger er baseret på følelser. Hvis du derfor profilerer dine kunder ud fra deres behov, drømme og vaner (og ikke kun alder, køn og geografi) – det, der kaldes ”emotionelle kundetyper” – kan du tale direkte til dem i din markedsføring.

2. Hvilken forskel kan du gøre?

Dine kunder gider ikke høre (særligt længe) om dig og dine produkter. Men de vil rigtigt gerne høre om den forskel, du kan gøre for dem. Når du ved, hvem dine kunder er, skal du derfor overveje, hvilke drømme og problemer de har – som lige netop DU kan løse.

3. Hvordan adskiller du dig?

Ofte har dine kunder en række muligheder, når de skal have løst deres problem. En coach, der vil hjælpe modløse kvinder, konkurrerer eksempelvis med en sygemelding, en selvhjælpsbog, et nyt job osv. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan dit produkt adskiller sig (= giver kunden mere) fra alternativerne.

4. Hvad trigger dine kunder?

Der er meget stor forskel på, hvad der får de forskellige kundetyper til at træffe valg om et køb. Tænk på, om dine kunder motiveres af:

  • at eje det sidste nye
  • at have det godt
  • at få mere succes
  • at alt er trygt og velkendt

Og slå så på den/de triggere, når du taler til dem.

5. Hvordan søger dine kunder viden?

Overvej grundigt, hvor du skal bruge dine markedsføringskræfter – for hver enkelt kundetype foretrækker og bruger bestemte medier. Afgør derfor, om du skal være synlig på/i:

  • Instagram
  • Google
  • Facebook
  • seriøse aviser
  • LinkedIn
  • forbrugertest
  • blogs og nyhedsbreve

Vælg de medier, hvor dine kunder er til stede, og brug så svarene fra de første fire spørgsmål til at målrette din kommunikation til dem. Så har du snart en virksomhed, hvor kunderne kommer til dig – helt af sig selv!

Læs mere om de fire emotionelle kundetyper på www.kundetyper.dk.

Iværksætteruddannelsen kan du lære mere om kundetyper og markedsføring.

Skrevet af: Sanne Dollerup fra Institut for kundetyper d. 21-05-19

Start virksomhed på et solidt grundlag.
Få viden, redskaber og netværk.

Scroll to Top