Butik/detailhandel

Mijin Kim, Hair Ambition

Det var fedt det var via fjernundervisning og telefonisk rådgivning, fordi jeg har haft travlt. Det har sparet masser af tid og har fungeret rigtig godt for mig personligt.
Læs mere

Mijin Kim, Aalborg, tog på Iværksætteruddannelsen fordi hun var i gang med at åbne sin frisørsalon: Hair Ambition, og gerne ville have styr på at starte egen salon og drive selvstændig virksomhed. De faglige kompetencer havde hun til fulde, efter 10 år som ansat frisør. 

Hun havde travlt med opstarten af salonen, og havde allerede sin første kunder, så vi tilpassede forløbet, så det kunne passe ind med hendes kalender. Du kan læse hendes erfaringer her:

“Det var fedt det var via fjernundervisning og telefonisk rådgivning, fordi jeg har haft travlt. Det har sparet masser af tid og har fungeret rigtig godt for mig personligt.

Det var godt at tage forløbet imens jeg var i gang med at åbne salonen. Det har givet mig muligheden for at få svar på mange spørgsmål og udfordringer, som jeg er løbet ind i undervejs. Rådgiverne har fået det hele til at hænge sammen.

Jeg har måttet lægge alt mit fokus på forløbet på de dage, hvor jeg ikke har haft åbent i salonen og det har krævet planlægning og forberedelse.

Til gengæld har jeg under forløbet fået styr på alle småtingene, og alle de løse bolde. Det har givet mig mere ro, og nu kan jeg efterhånden tage en pause engang imellem også.

Min historie - hvorfor selvstændig?

Det havde længe været min drøm, og skubbet kom af, at salonen jeg arbejdede i lukkede og de rigtige lokaler pludseligt dukkede op.

Så tænkte jeg: Det er dét jeg skal!

Jeg brænder for at være min egen chef og gøre tingene på min måde! Jeg havde lyst til at komme videre med mine egne idéer og ønsker og besluttede at NU gør jeg det!

Hvorfor ikke arbejde hårdt for mig selv og få succes med min egen drøm og prøve det helhjertet!

Det var vigtigt for mig, at det hele skulle være rigtigt og det er det blevet! Og tingene føles mere og mere rigtige, efterhånden som jeg er kommet i gang, og mine kunder giver ekstra blod på tanden fordi de lader mig vide, at jeg gør et godt job som de er tilfredse med og de roser mig, og siger "det er det rigtige for dig".

Derfor er det nu, ikke om 20 år!

Tips til andre iværksættere:

Det er vigtigt at tro på det selv - helt fra starten. Ellers sker det ikke. Se det hele for dig. Hvis du ved, at du kan dit håndværk og er villig til at arbejde for det, så er der ikke noget at være nervøs for.

Det er vigtigt, at du afsætter tiden til at sætte dig ordentligt ind i tingene og få materialet læst. Når du har gjort det, og du ved du har udført de ting, som du har sat dig for, så kan du med ro sige til dig selv: Der er styr på det her, næste..

Det er bare at springe ud i det, hvis det virkelig er dét du vil!”

Charlotte Blak, MUMS

- Jeg meldte mig heldigvis på Iværksætteruddannelsen, og det fik jeg rigtig meget ud af. Jeg har undgået de værste faldgruber og er kommet godt fra land.
Læs mere

Jeg har undgået de værste faldgruber

Iværksætteruddannelsen er guld værd. Det mener Charlotte Blak, indehaver af delikatessebutikken MUMS i Gug.

- Jeg har undgået de værste faldgruber og er kommet godt fra land, siger Charlotte Blak, der gik på Trin 1+2 om dagen i 2008.

Hun er uddannet speditør, men efter en årrække i faget trængte hun til nye udfordringer, og ville realisere en gammel drøm om egen butik.

- Jeg meldte mig heldigvis på Iværksætteruddannelsen, og det fik jeg rigtig meget ud af. Dels fik jeg en masse viden frisket op, dels lærte jeg eksempelvis en del om forretningsnavne og skrifttyper, så jeg sender de rette signaler til kunderne. Gør det du er god til, og find hjælp til det, der ikke er din spidskompetence – i mit tilfælde bogføring og regnskaber, og så regler om fødevarer, siger Charlotte Blak, der sælger lækker chokolade, kaffe og te m.m., som enten kan bruges som værtindegaver eller lidt lækkert til kunden selv.

- Jeg var også i den heldige situation, at jeg selv havde en pose penge at gå i gang for. Jeg undgik derfor at blive udsat for, at en bankmand satte en stopper for min drøm, fordi han ikke ville låne mig penge. Desuden er det min fordel, at jeg er god til at omstille mig, og det har hjulpet mig igennem tiden med finanskrisen, siger Charlotte Blak.

Thea Melgaard, Theamelgaard.dk - Organiske Smykker

- Jeg har kun positivt at sige om Iværksætteruddannelsen, som har givet mig rigtig meget. Eksempelvis et brugbart og holdbart forretningskoncept.
Læs mere

Det nødvendige skub

- Iværksætteruddannelsen gav mig det sidste, men nødvendige skub til at etablere min egen virksomhed. Jeg begyndte ganske vist på Trin 1+2 i Aalborg med et helt andet koncept, men det fik jeg omtænkt. Det er et godt sted at vende sine ideer, siger Thea Melgaard, indehaver af House of Cita-Dharma, som sælger brugskunst fra Bali til forretninger.

Thea Melgaard har været så meget på Bali, at hun nærmest er halvt balineser. Hun har et godt netværk derude, og har været helt ude i værkstedet, hvor kvinderne blandt andet fremstiller smukke, firkantede opbevaringskurve, som passer godt ind i vestlige hjem. På Bali bruges kurvene til offergaver til guderne.

- Infolink Kursers direktør, Jette Rasmussen, giver en fantastisk sparring. Hun er begejstret, entusiastisk og kommer med mange brugbare løsninger, og Anna Juhl Ladegaard er en fantastisk kursusleder. Jeg anbefaler alle, der overvejer at blive selvstændige, at tage på Iværksætteruddannelsen, siger Thea Melgaard, der har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så svært at blive selvstændig her i landet.

- Vi burde bakke meget mere op, fordi folk jo skaber deres egne job. Den manglende opbakning får kursisterne til gengæld og heldigvis på Iværksætteruddannelsen, og jeg glæder mig allerede til Trin 3, siger Thea Melgaard.