Iværksætterkursus Trin 4
Sted:
Dato:
Tidsrum:
Hvem betaler?:
Kursustype:
19.350,00 DKK 19.350,00 DKK

Iværksætterkursus Trin 4

Trin 4 på Iværksætteruddannelsen er for dig, der har tid til at deltage i kursus i dagtimerne og gerne vil have succes med din forretningsidé. På dette koncentrerede forløb lærer du at omsætte dine idéer til en konkret strategisk forretningsplan, som du kan omsætte til handling.  

Du får både professionel rådgivning og sparring på din idé og forretningsplan og en omfattende værktøjskasse med konkrete redskaber til drift og udvikling af din virksomhed. Samtidig får du et værdifuldt netværk af andre iværksættere - og møder måske allerede her dine første kunder.

Forløbets indhold: 

FÅ SUCCES MED DIN FORRETNINGSIDÉ

  • Koncept og motivation
  • Mål og plan
  • Økonomi
  • Salg og markedsføring
  • Sociale medier
  • Refleksion og tilpasning
  • Strategi og jura
  • Råd og sparring
  • Præsentation af forretningsplan

Hjemmearbejde:
Du bestemmer selv, hvor meget tid  du vil bruge på din forretningsidé - ud over undervisningen. Vi vil give dig nogle opgaver til inspiration og på trin 4 anbefaler vi, at du arbejder med hjemmeopgaverne fra gang til gang - det giver dig størst udbytte af uddannelsen, og da hjemmearbejdet jo handler om din egen virksomhed, bidrager det også til din og virksomhedens udvikling i forløbet.

En omfattende evaluering af Iværksætteruddannelsen foretaget af Aalborg Samarbejdet i efteråret 2012 for perioden 2009-2011 viser, at 56 procent af alle deltagere starter virksomhed i forlængelse af Trin 1-kurserne. De resterende 44 procent bliver afklarede ift. om tidspunktet for etablering måske er forkert, eller om de i det hele taget har mod på at starte virksomhed ud fra den pågældende idé.

Det er tydeligt, at uddannelsen virker, for hele 91 procent af de kursister, der starter virksomhed i forlængelse af uddannelsen, overlever. Til sammenligning er landsgennemsnittet på ca. 60 procent.

 

Er du ledig?

Er du ledig, kan du i visse tilfælde få forløbet betalt, hvis du får det godkendt af dit jobcenter. Vær opmærksom på, at det ikke er alle a-kasser eller jobcentre, der godkender/betaler forløbet.

Har du eller din konsulent praktiske spørgsmål, kan I kontakte Inge Christensen, Kursusafdelingen på Aalborg Handelsskole, tlf. 2710 5963 eller ich@ah.dk

 

Få TIPS og GODE RÅD til dit iværksætterliv - direkte i indbakken!

29 gode råd