De 5 vigtigste ting, du også får på Iværksætteruddannelsen!

5 ting du IKKE vidste du fik på Iværksætteruddannelsen

For skolebørn (i alle aldre!) er første skoledag noget særligt – uanset om det er i første klasse, første g. eller første semester på universitetet. Det er starten på en helt ny oplevelse med nye skemaer, nye fag, nye lærere/undervisere og nye klassekammerater. Måske kan du huske følelsen – en kildren i maven, en glæden sig til at se, hvad det nye vil bringe af indtryk og oplevelser.

Sådan er det også på Iværksætteruddannelsen. Uanset om du er spirende iværksætter eller erfaren selvstændig erhvervsdrivende, der starter for at give din virksomhed et boost, står du over for begyndelsen til et forløb med ny viden, nye input, nye udfordringer, nyt netværk – og ny udvikling for både dig som person og din virksomhed – nuværende eller fremtidig.

Når du tager iværksætteruddannelsen, får du selvfølgelig en hel masse ny viden og konkrete værktøjer fra vores engagerede undervisere og rådgivere – men var du klar over, at du, ud over viden om de emner der står på skemaet, også får en hel masse andre ting ud af dit forløb?

Personlig sparring

I løbet af uddannelsen får du løbende personlig sparring på lige netop din forretningside eller dine spørgsmål om, hvorvidt livet som iværksætter i det hele taget er noget for dig. Det sker mest systematisk på vores rådgiveraften, hvor vi har samlet en række af vores rådgivere til en-til-en-samtaler med hver enkelt rådgiver, så du kan få målrettede råd til lige netop din situation.

Dét fik en af vores tidligere deltagere, Betina Baunsgaard, stort udbytte af:

– Pludselig faldt alle brikkerne på plads, og jeg kunne se det hele for mig. I løbet af et kvarters tid havde jeg min forretningsplan fiks og færdig. Jette Rasmussen er ganske enkelt fantastisk. Hun er både god til at strukturere og peppe op!

Ud over sparringen fra vores rådgivere får du også mulighed for at fortælle om dine ideer, bekymringer, spørgsmål og udfordringer til de andre deltagere – og få sparring, feedback og gode råd af dem også.

Netværk

På Iværksætteruddannelsen skabes der et helt særligt netværk mellem deltagerne på det enkelte hold. Der er en følelse af, at “we’re all in this together” – alle er åbne og hjælper hinanden, giver værdifuld feedback og sparring og kommer gerne med gode råd og erfaringer. Vi oplever nogle gange, når nye oplægsholdere oplever stemningen for første gang, at de helt måber over den gode stemning, hjælpsomhed og ivrige erfaringsudveksling, der er til stede på holdene. Lige netop denne stemning er et af de helt særlige kendetegn ved vores uddannelse, som vi arbejder hårdt og målrettet for at understøtte – netop fordi vi selv kender værdien af at et godt netværk, hvor vi lærer af hinanden.

Og noget af det mest fantastiske er, at dette netværk ofte består, også efter at holdet er afsluttet. Netværket er ligefrem blevet kaldt et “parallelsamfund blandt selvstændige” – et fællesskab, hvor man efterfølgende henviser til hinanden (da man jo fra uddannelsen lige kender en, der arbejder med netop det, en anden efterspørger), støtter hinanden og giver hinanden referencer. Og måske finder man endda samarbejdspartnere, der har lige netop de kompetencer, man selv har brug for for at komme et skridt videre.

Viden

Iværksætteruddannelsen giver dig masser af ny viden – ikke blot den viden og de værktøjer, de enkelte undervisere og rådgivere giver dig, men også, hvis du aktivt bruger det, stor viden om dine potentielle kunder og produkter. Prøv at bruge noget af tiden på at spørge ind til, hvad der ville få folk til at vælge en leverandør af lige netop dine produkter eller ydelser.

Dét gjorde dyrlæge Anja Bisgaard Engelund, da hun tog Trin 1 + 2 og fik gode input til, hvad hun skal lægge vægt på i markedsføringen af sin dyrlægeklinik:

–  Vi har en god dialog, og alle kommer med forslag til løsninger. Eksempelvis spurgte jeg om, hvad der får folk til at vælge en dyrlæge. Nogle sagde beliggenheden, andre prisen og atter andre, at de kan tale med dyrlægen.

De svar, du får, kan du bruge fx i din udvikling af produkter og ydelser – og ikke mindst i din markedsføring, da du får input til, hvad du kan og bør lægge vægt på for at få folk til at købe dine produkter.

Din første kunde

Faktisk kan du være heldig allerede at møde din første kunde under din uddannelse. Holdene sammensættes af personer fra mange forskellige brancher, og måske sidder der en – eller endda flere – der har brug for lige netop det, du kan! Og det er jo bestemt ikke den værste måde at blive bekræftet i, at din forretningside og dine kompetencer kan bære – vel?

Samtidig er mund-til-mund-metoden enormt effektiv markedsføring – tænk bare på, hvordan vi oftere og oftere søger anbefalinger fra vores venner på Facebook, når vi skal træffe valg om feriehotel, forlystelsesparker, valg af telefon, valg af lokal elektriker osv. Dette betyder, at det ikke kun er de andre deltagere på holdet, der måske kan blive dine første kunder – du har også adgang til deres private og professionelle netværk og kan være heldig, at du bliver anbefalet, hvis de hører om en, der søger lige netop dine produkter eller ydelser.

Selvtillid

En af de allervigtigste ting, du får med dig fra Iværksætteruddannelsen, er selvtillid – troen på dig selv, dine evner, ideer, produkter – og ikke mindst, troen på din drøm og din vision! Vi hjælper dig med at tænke det hele igennem og giver dig troen på, at det kan lade sig gøre – og at de forhindringer, du måske ser for at føre din drøm ud i livet, ikke er så store, som de virker.

 

Min helt store passion som direktør i Infolink Kurser er at få lov til at få din og alle de andre iværksætteres drøm til at blive til virkelighed – og det samme gælder alle de andre engagerede rådgivere og undervisere på uddannelsen. Og faktisk behøver du slet ikke have en fuldstændig forretningside for at gå på uddannelsen – du kan også være med blot for at få en smagsprøve på, om livet som iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende i det hele taget er noget for dig.

Du kan tilmelde dig vores iværksætteruddannelse gennem vores holdoversigt her.
Vi glæder os til at se dig og høre om din drøm!

De bedste hilsner
Jette Rasmussen

Skrevet af: Jette Rasmussen d. 08-08-2019

Start virksomhed på et solidt grundlag.
Få viden, redskaber og netværk.

Scroll to Top