Hvem er vi?
Kursusleder
Din faste kontakt gennem uddannelsen er din kursusleder sørger for, at du bliver taget godt imod og fulgt igennem uddannelsen, så du efter forløbet har vigtig ny viden og gå-på-mod.
Hver eneste kursusleder har eller har haft egen virksomhed og ved, hvad det vil sige at være selvstændig – at gennemleve processen og tage springet. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til din kursusleder – både i løbet af undervisningen, samt på mail og telefon ind imellem.
Jette Rasmussen
Direktør, cand jur og HD, Iværksætterspecialist og sparringspartner, Infolink Kurser
Om Jette Rasmussen
Ildsjælen bag Iværksætteruddannelsen
Iværksætteruddannelsen er synonymt med Jette Rasmussen, cand. jur., HD og direktør i Infolink Kurser. I Jette Rasmussen finder man en forretningsmæssig sparringspartner med hjerte og forstand på rette sted - og samtidig en af Danmarks mest erfarne iværksætterrådgivere. Som virksomhedsejer kan du bruge Jette Rasmussen til at komme i gang og blive holdt i gang – med fokus på udvikling af både dig og din virksomhed.
Med Jettes egne ord:
"Fra jeg startede virksomhed i 1989, har hundredvis af mennesker betroet mig deres virksomhedsdrømme. Den verden, de har beskrevet igennem deres visioner, er en verden, som jeg ønsker at leve i. Derfor er det et mål og et brændende ønske at hjælpe mennesker med at realisere deres drømme - hvad enten de er iværksættere eller etablerede virksomhedsledere med ønske om vækst og udvikling.
Jeg betragter mig selv som en ildsjæl. Når der er noget, jeg brænder for, går jeg ind for det 100%. I mit professionelle virke vil jeg gerne være med til at præge den generelle erhvervsfremme i Nordjylland - ja, gerne i hele Danmark, men man skal jo starte et sted. Jeg vil gerne starte med det enkelte menneske - den enkelte virksomhed - den enkelte idé. I min verden er ingen drøm for stor, og det vil jeg hjælpe iværksætteren med at rumme.
Jeg arbejder som vejleder, mentor og sparringspartner for både iværksættere og etablerede virksomhedsledere, der vil ud over stepperne på fornuftig vis og sætte handling bag alle ordene."
Uddanner fremtidens ejerledere
Jette Rasmussen blev kåret som Årets Nordjyske Erhvervskvinde 2007, fordi hun bærer en del af æren for, at det går nordjyske iværksættere så godt. Siden 1996 har hun uddannet iværksættere til at klare sig som selvstændige erhvervsdrivende. De seneste år har 300-500 iværksættere og ejerledere hvert år benyttet sig af Infolink Kursers uddannelser, som på en kompetent og jordnær måde ruster dem til fremtiden.
Handling bag ordene
Jette Rasmussen har desuden sat sine fingeraftryk på den generelle erhvervsfremme i Nordjylland. Jette har fokus på at netværke konstruktivt med alle - og hjælpe alle med at netværke konstruktivt. Ingen går forgæves til hende, hvad enten det drejer sig om at afprøve ideer, finde den rigtige samarbejds- eller sparringspartner eller komme videre og få sat handling bag ordene og visionerne.
Fokus på løbende videreudvikling
Jette Rasmussen er en ildsjæl med en dybt professionel tilgang til tingene og har både hjerte og forstand med i alt, hvad hun foretager sig. Jette har selv benyttet mentorer og sparringspartnere undervejs i hele sit karriereforløb og fungerer i dag som mentor og sparringspartner for både iværksættere og etablerede virksomhedsledere Hun har således givet sparring og vejledning til over 2000 iværksættere og selvstændige.
Baggrund
Jette Rasmussen blev cand. jur. allerede som 22-årig efter at have færdiggjort jurastudiet på fire år. Derefter arbejdede hun i to år som advokatfuldmægtig, indtil hun i 1989 etablerede sig som selvstændig med Infolink Kurser. Hun uddanner sig løbende og har bl.a. taget en HD i organisation. Derudover efteruddanner hun sig løbende ved hjælp af faglitteratur, møder, kurser og sparringssamtaler. Emnerne spænder bredt: ledelse og organisation, innovation og kreativitet, strategi, arbejdsmarkedsforhold, formidling, markedsføring, salg og psykologi.
Christian Fuglsang
Forretningsudvikler cand.merc. i organisation og strategi Christian Fuglsang
Om Christian Fuglsang
Christian Fuglsang Cand.merc. i organisation og strategi Christian Fuglsang har siden 2015 udfoldet sig som en passioneret forretningsudvikler, samt underviser og rådgiver i entreprenørskab og innovation - med udgangspunkt i Lean Startup. Hans primære fokus består i at omsætte teori til konkret praktisk anvendelse på den mest effektive måde.
Christian Fuglsang er indehaver af et konsulentfirma, samt medejer af Errant (Danmarks nye sneakerbrand) Derudover har han tidligere arbejdet i knap 3 år på Syddansk Universitet som forretningsudvikler for start[1]ups. Han er i dag tilknyttet Iværksætteruddannelsen som forretningsudvikler, kursusleder, oplægsholder og sparringspartner