Verden forandrer sig dag for dag – og med Coronavirussens spredning, er det uvisse tider vi lever i lige nu. Det er gået stærkt fra almindelig hverdag – til pludselig at være i en hverdag, hvor alt er vendt op og ned.
Det sætter gang i mange følelser, overvejelser og tanker – og det med god grund. Ingen af os er uberørte af coronaens konsekvenser.
Måske har du lige nu mere tid til eftertanke og udvikling, end du havde for bare få uger siden?
Hvis det er tilfældet, så vil jeg gerne gerne inspirere dig og motivere dig – til at se fordelene og til at arbejde videre med din idé – ud fra et konstruktivt syn på tingene.
Alle iværksættere er forskellige, har forskellige udgangspunkter og forskellige ideer og drømme for deres virksomhed.
Mangler du værktøjer til at strukturere dine tanker?
Måske du kan finde inspiration i vores online Mini-kursus? Pris kr.: 0,-
Særligt til dig der ikke er startet endnu
Du har endnu ikke lånt penge, står ikke med faste udgifter og manglende omsætning.
Du kan nå at forberede dig endnu grundigere – et vigtigt parameter for succes.
Du kan arbejde med og få sparring til de mange gøremål som f.eks.:
- Hjemmeside
- Budgetter
- Markedsføringstiltag og plan for disse
- Opsætning af sociale medier uden at de behøver offentliggøres
- Udvikling af dine ydelser/produkter
- Holde online møder for at finde de rette samarbejdspartnere for dig så som revisor, advokat, webbureau, grafiker eller hvad du skal bruge
- Arbejde med logo og firmanavn
- Forhandle med bank og andre for bedste mulige vilkår
Du kan lægge planer og komme foran med mange ting, du måske ellers ikke ville have fået styr på inden opstart.
Det koster intet at drømme……
Og hvad kan være mere meningsfyldt, end at lade drømmene og visionen om dit kommende arbejdsliv fylde netop nu, så du kan opnå afklaring og gøre et grundigt forarbejde?
Jeg vil opfordre dig til at blive ved med at drømme.
Skrevet af: Jette Rasmussen d. 06-04-20