Frygten forsvandt
Kiki Borup, Nørresundby, tog på iværksætteruddannelsens Trin 1+2 for at finde ud af, om livet som selvstændig frisør er noget for hende. Egentlig regnede hun med at blive skræmt fra vid og sans, men…
– Jeg kom hjem hver eneste dag med ideer og lyst til at begynde, så jeg er i fuld gang med alle forberedelserne til at åbne min egen salon i Nørresundby, siger Kiki Borup, der i tilgift fik en stor pose selvtillid og engagement samt et godt netværk.
– Det var superfedt. Især møderne med Infolink Kursers direktør Jette Rasmussen og salgsrådgiver Per Topp har stivet mig gevaldigt af. Uafhængigt at hinanden sagde de noget i retning af: ”Du kan og skal en masse”, siger Kiki Borup, der også har fået ideer til andre forretningskoncepter.
– Muligheder er der nok af, og på et tidspunkt vil jeg udforske dem nærmere, siger Kiki Borup.